Månedsarkiv: januar 2014

Lejerne flytter ind

Rygsækkene står pakket og klar, værdierne er lagt i bankboksen, og når vi i morgen overdrager nøglerne til lejerne der passer på huset mens vi er væk, så starter eventyret for alvor. Første etape går til Yangoon via Helsinki og Bangkok. En lang tur, men så er der endelig tid til at tage fat på rejselekturen og sætte os lidt mere ind i forholdene i Myanmar, som er første destination på rejsen. Det bliver så spændende!

/Lisbeth

Næsten rejseklar

Efter mange besøg i Friluftsland i juleferien, flyder Kaspers seng med solcreme, vandresokker og andet udstyr. I morgen er sidste arbejdsdag før ferien, og nu kan vi også sætte hak ved “oprette en rejseblog”. Ikke mindst takket være søde Anne Cathrine der har hjulpet os ind i WordPress’ forunderlige verden. Fredag letter vi fra Kastrup med kurs mod Myanmar. Ud på eventyr. Det bliver godt!