Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Så har vi internet

Vi er nu nået frem til Ngapali Beach på vestkysten af Myanmar, som  næsten er et paradis på jord. Forud er gået to ugers rundrejse i landet, hvor vi stort set ikke har haft internet og derfor heller ikke mulighed for at opdatere denne side. Det vil vi råde bod på de kommende dage.

I dag har vi gået et par kilometer på stranden og nydt det lækre sand og det blå vand. Det var så dagens motion, så nu er der snart dømt strandstol og måske en tur i det ca. 30 grader varme vand.

IMG_1135

 

Lejerne flytter ind

Rygsækkene står pakket og klar, værdierne er lagt i bankboksen, og når vi i morgen overdrager nøglerne til lejerne der passer på huset mens vi er væk, så starter eventyret for alvor. Første etape går til Yangoon via Helsinki og Bangkok. En lang tur, men så er der endelig tid til at tage fat på rejselekturen og sætte os lidt mere ind i forholdene i Myanmar, som er første destination på rejsen. Det bliver så spændende!

/Lisbeth

Næsten rejseklar

Efter mange besøg i Friluftsland i juleferien, flyder Kaspers seng med solcreme, vandresokker og andet udstyr. I morgen er sidste arbejdsdag før ferien, og nu kan vi også sætte hak ved “oprette en rejseblog”. Ikke mindst takket være søde Anne Cathrine der har hjulpet os ind i WordPress’ forunderlige verden. Fredag letter vi fra Kastrup med kurs mod Myanmar. Ud på eventyr. Det bliver godt!