Månedsarkiv: oktober 2018

Serengeti

Næste morgen afsted igen, denne gang en tur på ca. 4 timer, stadig på meget hullede og særdeles støvede veje. Vi havde ikke kørt langt, før vi så de første giraffer og kort tid efter en zebra, eller rettere en halv. En løve havde fortæret resten.

Serengeti betyder “endeløs flade” på swahili, og når man kører rundt på sletten, forstår man hvorfor. Det er som at sejle på havet, uden at kunne se land noget sted. Serengeti blev også skabt af vulkanen, hvor asken fra denne lavede et fladt landskab, dog brudt af smukke klippeformationer, hvor disse er brudt gennem jordoverfladen. Som nævnt er Serengeti en nationalpark, men det betyder ikke, at det som sådan er en park med hegn omkring. Området er dobbelt så stor som Sjælland, så det er mere et beskyttet område med vildt dyreliv.
Turen rundt på Serengeti kan ikke beskrives bedre end med masser af de fotos, vi optog de kommende dage, så her følger en kavalkade:

Denne unge hanløve lå sammen med 3 andre kun 2 minutters kørsel fra vores telte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores luksustelt

Vi overnattede i telt i Kati Kati Tented Camp midt på sletten. Faktisk betyder navnet “i midten”. Der var 14 luksustelte med dobbeltseng, toilet (træk og slip) og badeværelse. Fantastisk at lægge sig til at sove, mens dyrene gik rundt udenfor. Hyænerne var de første til at vise sig, allerede før vi skulle spise middag i restauranten, som var et større telt. De havde fundet ud af, hvor der måske var mad at hente. Personalet gjorde deres for at jage dem væk.
Det måtte de også gøre dagen efter, hvor det var en løve, der havde lagt sig til at sove ud for et af teltene, kun to telte fra vores. Dagen inden vi kom, havde ikke færre end 16 løver lagt sig til at sove i lejren, så personalet var meget på stikkerne. Vi måtte således ikke gå tilbage til eget telt efter middag, uden at blive escorteret af en vagt. Spændende! Som et kuriosum havde der tidligere også været en elefant i lejren, hvilket var tydeligt på de efterladenskaber der lå ved vores telt.

Teltet indvendigt

Så skal der vaskes tøj

Afsted til Tanzania og Zanzibar

Tænk sig at fylde 60 år og så have en kone, der overrasker én med en safaritur til Tanzania i fødselsdagsgave. Det er der ikke mange, der har, men det skete faktisk for mig (Preben) i maj måned i år, hvor jeg fik gaven.

Det her er så vores beskrivelse af turen til Afrika.

Tanzania er et land, der er 23 gange større end Danmark, så pænt stor! Det er samtidigt et af de få lande i Afrika, der har undgået større uroligheder, efter de blev selvstændige i 1964. Det mest alvorlige var i 1979, hvor Uganda invaderede det nordlige Tanzania. Det blev de så utilfredse med, at de ikke alene smed soldaterne ud, men fortsatte hele vejen til Enteppe, hvor de smed Idi Amin på porten. Derudover er Tanzania selvfølgelig kendt for det højeste bjerg i Afrika, Kilimanjaro, og så naturligvis Serengeti, hvor vi blandt andet skulle til.

Den 2. oktober klokken 11.15 satte vi kursen mod Københavns Lufthavn. Efter en god frokost der, kunne vi så sætte os ind i en Airbus A380-800, verdens største passagerfly, og sætte kursen mod Dubai. Fantastisk fly!

Dubai Lufthavn var til gengæld vanvittig stor. Vi troede egentlig, at vi havde masser af tid, men den blev brugt til at transportere os rundt. Ikke det man har mest lyst til midt om natten. Men det lykkedes, og vi kunne så fortsætte til Daar Es Salaam. En lille Lufthavn, hvor vi skulle købe visum til Tanzania. En lean-konsulent kunne måske pege på en ting eller to, der kunne effektiviseres i myndighedernes sagsbehandling, men de var venlige og imødekommende, så det var okay.

Kilimanjaro stikker 6 kilometer op i luften

Så var det tid til sidste check in, fra Daar Es Salaam til Arusha via Kilimanjaro. En tur med et lille to-motors propelfly, som forløb uden problemer. Og det bedste af det hele: vores bagage var med hele vejen!

Desværre var vores chauffør, der skulle hente os i lufthavnen, ikke dukket op. Ved hjælp af en flink taxachauffør fik vi dog kontakt, og kun en time forsinket blev vi hentet.

Vores hotel lå meget passende på Serengeti Road og havde udmærkede værelser. En times tid senere kom Benjamin, den lokale repræsentant for rejsebureauet, og med ham aftalte vi de kommende dage i Tanzania.

Efter en dejlig lang nattesøvn blev vi hentet klokken 8 næste morgen af vores chauffør, Julius, der skulle være vores chauffør og guide de næste 4 dage. Han viste sig at være utrolig venlig og meget vidende om Tanzanias kultur og både dyre- og planteliv. Derudover en luksus at det kun var os 3 i en 4WD.

Turen til Ngorongoro forløb gnidningsløst, men det var også af asfalteret vej indtil opstigningen til Ngorongoro. Så var det slut med den luksus de kommende 3 dage.

Udsigten over Ngorongoro

Ngorongoro er et vulkankrater. Vulkanen eksploderede for 5 millioner år siden og efterlod et stort krater, der i dag rummer et rigt dyreliv med næsten alle Afrikas vilde dyr på et relativt lille område. Området er udskilt fra Serengeti, som det oprindeligt var en del af, fordi Masai folket kunne bosætte sig der. Der må nemlig ikke bo mennesker i nationalparker, som Serengeti er udnævnt til.

Vi startede safarituren med at spise vores medbragte mad på et sted med en fantastisk udsigt over Ngorongoro. Derefter kørte vi så ned på bunden af krateret, på jagt efter de vilde dyr, vi havde glædet os til at møde. Der gik ikke lang tid, før Julius fik øje på et par sovende løver. De lå helt inde under nogle tætte, små træer, og var ikke lette at få øje på. På trods af at Julius skulle koncentrere sig om at køre på elendige hullede veje, var han fantastisk til at få øje på dyrene, også selvom de var godt skjult i buskadset.

Vi fik selvfølgelig taget et hav af fotos uden at vide, at de kommende dage kun skulle blive endnu bedre.

Ved mørkets frembrud endte vi ved vores overnatningssted, som var et hotel med fabelagtig udsigt fra værelset ud over krateret.