Den sidste uge af vores ophold i Myanmar tilbragte vi på Ngapali Beach. Det var et fantastisk sted.
Der lå en lang række resorts langs den hvide sandstrand, men de var så godt integreret blandt palmerne, at man næsten ikke kunne se dem. Vores hotel lå lige der hvor bebyggelsen skiftede fra hoteller til fiskenes små bambushytter. Det betød at vi kunne følge livet i landsbyen på nært hold. Når fiskerbådene drog af sted lidt før solnedgang, og når de bragte fangsten hjem næste morgen.
Nogle dage gik vi tur langs stranden blandt turister og souvenirboder. Andre dage gik vi på opdagelse i den modsatte retning hvor der blev tørret fisk i alle afskygninger overalt, hvor hovedgaden summede af liv når børnene strømmede i skole, og hvor vi kunne proviantere i de lokale forretninger. Det stod dog fast at vi sluttede hver dag med cocktails og seafood på stranden. Når solen var gået ned kunne vi iagttage de små lysklatter i horisonten. De kom fra fiskerbådene der var i færd med at hente morgendagens aftensmad.
På forhånd havde vi været spændt på om en hel uge på stranden ville være noget for os. Det var det!
Der gad jeg godt være et par dage