Alle indlæg af lisbeth

Dejligt gensyn med Fefor

I lørdags forlod vi den grå danske vinter og nu kan vi se tilbage på en lille uges skønt ophold på Fefor Højfjellshotel. En uges forkælelse fra både vejrgudernes og værternes side.

Vi ankom til et tykt lag nysne, og næste morgen var alle løjper preparet og klar til brug. For de der ikke kender Fefor, kan vi fortælle at her finder man et af Norges bedste langrendsområder.

Fefor Højfjellshotel er spækket med historie. Det var her Scott testede sit udstyr inden han drog  til sydpolen, her den ny kongefamilie i starten af 1900-tallet lærte at stå på ski for at blive rigtig norske, og her danskerne valfartede til da de i  50’erne fik øjnene op for skiløbets glæder. Skiftende værter har formået at forny stedet og tilføje moderne faciliteter, men samtidig bevare stedets sjæl og charme.

Lisbeth på en solbeskinnet løjpe

Lisbeth på en solbeskinnet løjpe

Vi har været på Fefor mange gange, men i år med en ny dimension fordi vi har haft fornøjelsen af Susanne og Kenneths gode selskab. I de daglige udfoldelser på ski har vi grupperet os i forskellige konstellationer. Nogle har øvet i nærområdet, mens andre har vovet sig på længere ture. Men vi har været fælles om at nyde hotellets fantastiske mad og hyggen foran pejsen.

Dessertbordet på hotellet

Dessertbordet på hotellet

Nu er vi klar til at vende næsen mod sydligere himmelstrøg med frisk luft i lungerne og fred i sindet. Og vi hører at foråret kommer til Danmark på søndag.

Turen i tal

Der er nu gået næsten to uger siden vi kom hjem. Det dejlige forårsvejr og lyset gjorde overgangen mindre brat, og vi er ved at vænne os til hverdagen. Samtidig nyder vi at genkalde os alle de mange oplevelser og indtryk fra vores fantastiske rejse. De seneste dage har der fx være thai-tema på menuen, og så har vi fjollet med at gøre rejsen op i tal:

  • 3 lande
  • 17 transportmidler – dog 18 for Preben som også prøvede at være passager på en scooter, da han skulle anmelde tyveri af tegnebog
  • 12 flyrejser med 7 flyselskaber
  • 19 overnatningssteder
  • 6 guider
  • 8 lokale øl, med Myanmar Beer som klar vinder
  • 4 flasker solcreme og 1 after sun
  • 3 myggespray
  • 2 tuber tandpasta
  • 250 piller fordelt på 10 typer medicin

Der er nu også en del vi har opgivet at optælle, så som antal besøg til templer, lækre cocktails og fantastiske madoplevelser.

Bloggen her vil nu gå i dvale, men vi regner med at den genopstår næste gang vi begiver os ud på nye eventyr.

Paradisisk strandliv

Den sidste uge af vores ophold i Myanmar tilbragte vi på Ngapali Beach. Det var et fantastisk sted.

Vores hotel fra strandsiden (billedet øverst på vores hjemmeside er udsigten fra morgenmadsterrassen)

Vores hotel fra strandsiden (billedet øverst på vores hjemmeside er udsigten fra morgenmadsterrassen)

Der lå en lang række resorts langs den hvide sandstrand, men de var så godt integreret blandt palmerne, at man næsten ikke kunne se dem. Vores hotel lå lige der hvor bebyggelsen skiftede  fra hoteller til fiskenes små bambushytter. Det betød at vi kunne følge livet i landsbyen på nært hold. Når fiskerbådene drog af sted lidt før solnedgang, og når de bragte fangsten hjem næste morgen.

Tidligt om morgenen var konerne klar til at bære nattens fangst ind på stranden

Tidligt om morgenen var konerne klar til at bære nattens fangst ind på stranden

Nogle dage gik vi tur langs stranden blandt turister og souvenirboder. Andre dage gik vi på opdagelse i den modsatte retning hvor der blev tørret fisk i alle afskygninger overalt, hvor hovedgaden summede af liv når børnene strømmede i skole, og hvor vi kunne proviantere i de lokale forretninger. Det stod dog fast at vi sluttede hver dag med cocktails og seafood på stranden. Når solen var gået ned kunne vi iagttage de små lysklatter i horisonten. De kom fra fiskerbådene der var i færd med at hente morgendagens aftensmad.

Udsigten fra strandrestauranten - lyset langt ude på havet er en fiskerbåd

Udsigten fra strandrestauranten – lyset langt ude på havet er en fiskerbåd

På forhånd havde vi været spændt på om en hel uge på stranden ville være noget for os. Det var det!

IMG_1125

Vandretur og rum sour i Kalaw

Næste destination efter Bagan var Kalaw som er kendt for at være et godt sted for vandreture.
Stemningen på den lange bustur dertil var ikke i top fordi en tredjedel af selskabet var sløje. Vi der havde det godt kunne til gengæld underholde os gengældmed at følge chaufførens desperate manøvrer da ruten måtte lægges om pga en ødelagt bro. Det bragte os ad meget små grusveje gennem meget små landsbyer. Beboerne smilede og vinkede og fulgte meget opmærksomt med i det hele.

Et par fjollede piger, der synes det var ret sjovt og spændende at møde Lisbeth og mig på vores aftentur

Et par fjollede piger, der synes det var ret sjovt og spændende at møde Lisbeth og mig på vores aftentur

I Kalaw var vi ude på en lang vandretur til en landsby i 1400 meters højde. Vi havde en lokal guide med som undervejs fortalte om afgrøderne på de marker vi passerede, træer og palmer, urter til naturmedicin osv. Det var også ham der tilberedte frokosten til os i et lille hus i landsbyen.

Vores guide (i hvid skjorte) i gang med at forberede frokost

Vores guide (i hvid skjorte) i gang med at forberede frokost

Han fortalte også at landsbyen oplever stor vækst fordi de er gode til at dyrke appelsiner og grøn te. Det betyder at de overalt var i gang med at udskifte deres gamle bambushytter med murstenshuse. Det var rart at se at udviklingen på den måde kommer befolkningen direkte til gode.

 

Yours truly - så bliver det ikke smukkere!

Yours truly – så bliver det ikke smukkere!

En anden ting vi stiftede bekendtskab med i Kalaw, var rum sour. En dejlig drink lavet med lokal rom, naturligvis. Det gjorde vi ikke mindst på et lille lokalt værtshus hvor en flok pænt berusede lokale sad og sang inderligt og højlydt med på lokale kærlighedssange. De bød os hjerteligt indenfor og forsøgte  at få gang i en engelsk fællessang for at vi også kunne være med. Det gik mindre godt, men sjovt var det!

Masser af templer i Bagan

Vi har lidt bøvl med teknikken og netforbindelse, så I første omgang fortsætter fortællingen uden billeder : (det er så løst indtil videre…)

Næste morgen skulle vi forfærdeligt tidligt op for at nå den båd der skulle fragte os ad Ayeyarwaddi-floden til Bagan. Undervejs kunne vi nyde udsigten til livet langs floden med markarbejde, tøjvask og leg og på floden hvor små fiskerbåde blandede sig med store skibe der fragtede træstammer, brændsel og en masse ris.

Et par kvinder gik ud til båden for at sælge frugt

Et par kvinder gik ud til båden for at sælge frugt

En flot tur,  men også lang. Den strakte sig fra solopgang til solnedgang , så det var rart at nå frem til vores dejlige hotel i Bagan.

Bagan er karakteriseret ved at have et omkring 2200 templer samlet på et et område på ca 40 km2. Det er ret mange! Vi nåede naturligvis kun et lille udsnit, første dag i bus, og næste dag på cykel.

Klar til cykeltur - med en veloplagt guide

Klar til cykeltur – med en veloplagt guide

Det var rart med lidt fysisk aktivitet. Og det var ikke kun pagoder og templer vi kom forbi. Vi besøgte også et par landsbyer, hvor vi blev vist omkring og fik et indtryk af hvordan de boede og arbejdede med forskellige afgrøder og lokal produktion af fødevarer og håndværk.

Afslapning ved poolen, sent på aftenen

Afslapning ved poolen, sent på aftenen

Besøget i Bagan afsluttede vi med afslapning ved poolen og massage. Det var også rart.

Flot solnedgang over templerne i Bagan

Flot solnedgang over templerne i Bagan

Mandalay

Næste destination efter Yangon var Mandalay. Den første dag efter vi ankom, startede vi med et formiddagscruise til den lille landsbyen Mingun. Den er særligt kendt for tre ting: En stor ruin af et tempel der aldrig blev bygget helt færdig, verdens største ubeskadigede klokke og en kridhvid pagode. Dem fik vi naturligvis set, og undervejs blev vi mandsopdækket af de lokale der havde en bred vifte af tilbud.

Helt frisk kokosmælk

Helt frisk kokosmælk

De var påtrængende, men på en charmerende måde, så vi fik købt lidt af hvert, drukket kokosmælk og kørt i oksekærre. 

Vores lokale taxe - sjov men knap så bløde sæder

Vores lokale taxe – sjov men knap så bløde sæder

Sidstnævnte var nok det mindst behagelige at de mange transportformer vi har prøvet på turen. Heldigvis var turen kort, og vi kunne slappe af på sejlturen tilbage til Mandalay.

Efter sejlturen besøgte vi Sagain Hill som er kendt for at huse en myriade af klostre. Vores guide havde valgt at vi skulle besøge et fint lille nonnekloster hvor der ikke kommer så mange turister, og vi var så heldige at ramme det tidspunkt hvor nonnerne begiver sig af sted i en lang række for at indsamle mad i byen.

Nonnerne (novicerne) på vej ud for at hente ris hos lokalbefolkningen

Nonnerne (novicerne) på vej ud for at hente ris hos lokalbefolkningen

Efter at have besøgt endnu en pagode og et silkevæveri, sluttede vi eftermiddagen af med at beundre solnedgangen fra verdens længste teaktræsbro, U-Bein-broen.
Om aftenen gik hele gruppen til marionetteater. Øjensynlig meget kendt, og de var da også dygtige til det der med dukkerne, men det måtte alligevel skylles ned med et par Myanmar beer, som i øvrigt er ganske udmærket.
Dagen efter fik vi besøgt “verdens største bog” Kytteodaw Paya (et parkanlæg med 729 marmortavler med buddhistiske skrifter), et guldværksted, endnu en pagode og et kloster med nogle fine gamle teaktræsbygninger.
Så havde vi også fortjent en eftermiddag med afslapning ved poolen.

Lejerne flytter ind

Rygsækkene står pakket og klar, værdierne er lagt i bankboksen, og når vi i morgen overdrager nøglerne til lejerne der passer på huset mens vi er væk, så starter eventyret for alvor. Første etape går til Yangoon via Helsinki og Bangkok. En lang tur, men så er der endelig tid til at tage fat på rejselekturen og sætte os lidt mere ind i forholdene i Myanmar, som er første destination på rejsen. Det bliver så spændende!

/Lisbeth

Næsten rejseklar

Efter mange besøg i Friluftsland i juleferien, flyder Kaspers seng med solcreme, vandresokker og andet udstyr. I morgen er sidste arbejdsdag før ferien, og nu kan vi også sætte hak ved “oprette en rejseblog”. Ikke mindst takket være søde Anne Cathrine der har hjulpet os ind i WordPress’ forunderlige verden. Fredag letter vi fra Kastrup med kurs mod Myanmar. Ud på eventyr. Det bliver godt!