Paradisisk strandliv

Den sidste uge af vores ophold i Myanmar tilbragte vi på Ngapali Beach. Det var et fantastisk sted.

Vores hotel fra strandsiden (billedet øverst på vores hjemmeside er udsigten fra morgenmadsterrassen)

Vores hotel fra strandsiden (billedet øverst på vores hjemmeside er udsigten fra morgenmadsterrassen)

Der lå en lang række resorts langs den hvide sandstrand, men de var så godt integreret blandt palmerne, at man næsten ikke kunne se dem. Vores hotel lå lige der hvor bebyggelsen skiftede  fra hoteller til fiskenes små bambushytter. Det betød at vi kunne følge livet i landsbyen på nært hold. Når fiskerbådene drog af sted lidt før solnedgang, og når de bragte fangsten hjem næste morgen.

Tidligt om morgenen var konerne klar til at bære nattens fangst ind på stranden

Tidligt om morgenen var konerne klar til at bære nattens fangst ind på stranden

Nogle dage gik vi tur langs stranden blandt turister og souvenirboder. Andre dage gik vi på opdagelse i den modsatte retning hvor der blev tørret fisk i alle afskygninger overalt, hvor hovedgaden summede af liv når børnene strømmede i skole, og hvor vi kunne proviantere i de lokale forretninger. Det stod dog fast at vi sluttede hver dag med cocktails og seafood på stranden. Når solen var gået ned kunne vi iagttage de små lysklatter i horisonten. De kom fra fiskerbådene der var i færd med at hente morgendagens aftensmad.

Udsigten fra strandrestauranten - lyset langt ude på havet er en fiskerbåd

Udsigten fra strandrestauranten – lyset langt ude på havet er en fiskerbåd

På forhånd havde vi været spændt på om en hel uge på stranden ville være noget for os. Det var det!

IMG_1125

Inle Lake

Noget af det, vi især har lagt mærke til her i Myanmar, er den utroligt venlige og imødekommende befolkning. De henvender sig ofte direkte til os, bare for at hilse på og høre, hvor vi kommer fra. Især de unge piger vil også meget gerne have taget et foto sammen med en turist, hvilket et par gange har forsinket vores busafgange.
Selvfølgelig møder vi også en del gadesælgere, som vil sælge frugt, t-shirts og al mulig andet skrammel.

En af gadesælgerne, der lige havde solgt Preben en t-shirt

En af gadesælgerne, der lige havde solgt Preben en t-shirt

En anden, meget chamerrende gadesælger (hans mor var i nærheden)

En anden, meget chamerrende gadesælger (hans mor var i nærheden)

De fleste er rigtigt søde og nemme af ryste af sig, især hvis man gør det venligt og med et smil.

Sidste destination på vores gruppetur var Inle Lake. Det er en stor sø, der på længste og bredeste sted måler ca. 10 gange 20 kilometer. Søen er især berømt for de fiskere, der bor på søen. Deres huse står på stolper langs søbredden og de dyrker deres grøntsager på flydende haver.

Flydende tomatplanter

Flydende tomatplanter

Mest af alt er de berømte for deres særlige ro-teknik. De har udviklet en særlig teknik, hvor de snor det ene ben omkring pagajen, så de kan ro samtidigt med at de har begge hænder fri til at betjene deres fiskeredskaber. Det er helt unikt og sjovt at se.

En fisker, der ror med den særlige teknik

En fisker, der ror med den særlige teknik

En anden fisker på Inle Lake

En anden fisker på Inle Lake

Vi havde en hel dag på søen, hvor vi sejlede i specielle langbåde. Udover at se de lokale fiskere, var der selvfølgelig en enkelt pagoda, som vi måtte besøge. Der var også tid til et væveri og en sølvsmedje, som selv stod for hele processen fra rå stenklumper med sølv til de fineste smykker.

4 personer i hver langbåd - dejlig tur

4 personer i hver langbåd – dejlig tur

Inle Lake var en meget fin oplevelse og et absolut “must see”, hvis man kommer til Myanmar.
Dagen efter var det så tidligt op og med fly tilbage til Yangon, hvor gruppen havde en fælles afskedsmiddag.

Forinden nåede vi dog lige forbi “University Avenue”, hvor Aung San Suu Kui bor og hvor hun i mange år sad i husarrest.

Indgangen til Aung Sann Suu Kyi's hus

Indgangen til Aung Sann Suu Kyi’s hus

Fredag tog vi så til lufthavnen for at flyve til vestkysten til en uges badeferie.

Vandretur og rum sour i Kalaw

Næste destination efter Bagan var Kalaw som er kendt for at være et godt sted for vandreture.
Stemningen på den lange bustur dertil var ikke i top fordi en tredjedel af selskabet var sløje. Vi der havde det godt kunne til gengæld underholde os gengældmed at følge chaufførens desperate manøvrer da ruten måtte lægges om pga en ødelagt bro. Det bragte os ad meget små grusveje gennem meget små landsbyer. Beboerne smilede og vinkede og fulgte meget opmærksomt med i det hele.

Et par fjollede piger, der synes det var ret sjovt og spændende at møde Lisbeth og mig på vores aftentur

Et par fjollede piger, der synes det var ret sjovt og spændende at møde Lisbeth og mig på vores aftentur

I Kalaw var vi ude på en lang vandretur til en landsby i 1400 meters højde. Vi havde en lokal guide med som undervejs fortalte om afgrøderne på de marker vi passerede, træer og palmer, urter til naturmedicin osv. Det var også ham der tilberedte frokosten til os i et lille hus i landsbyen.

Vores guide (i hvid skjorte) i gang med at forberede frokost

Vores guide (i hvid skjorte) i gang med at forberede frokost

Han fortalte også at landsbyen oplever stor vækst fordi de er gode til at dyrke appelsiner og grøn te. Det betyder at de overalt var i gang med at udskifte deres gamle bambushytter med murstenshuse. Det var rart at se at udviklingen på den måde kommer befolkningen direkte til gode.

 

Yours truly - så bliver det ikke smukkere!

Yours truly – så bliver det ikke smukkere!

En anden ting vi stiftede bekendtskab med i Kalaw, var rum sour. En dejlig drink lavet med lokal rom, naturligvis. Det gjorde vi ikke mindst på et lille lokalt værtshus hvor en flok pænt berusede lokale sad og sang inderligt og højlydt med på lokale kærlighedssange. De bød os hjerteligt indenfor og forsøgte  at få gang i en engelsk fællessang for at vi også kunne være med. Det gik mindre godt, men sjovt var det!

Masser af templer i Bagan

Vi har lidt bøvl med teknikken og netforbindelse, så I første omgang fortsætter fortællingen uden billeder : (det er så løst indtil videre…)

Næste morgen skulle vi forfærdeligt tidligt op for at nå den båd der skulle fragte os ad Ayeyarwaddi-floden til Bagan. Undervejs kunne vi nyde udsigten til livet langs floden med markarbejde, tøjvask og leg og på floden hvor små fiskerbåde blandede sig med store skibe der fragtede træstammer, brændsel og en masse ris.

Et par kvinder gik ud til båden for at sælge frugt

Et par kvinder gik ud til båden for at sælge frugt

En flot tur,  men også lang. Den strakte sig fra solopgang til solnedgang , så det var rart at nå frem til vores dejlige hotel i Bagan.

Bagan er karakteriseret ved at have et omkring 2200 templer samlet på et et område på ca 40 km2. Det er ret mange! Vi nåede naturligvis kun et lille udsnit, første dag i bus, og næste dag på cykel.

Klar til cykeltur - med en veloplagt guide

Klar til cykeltur – med en veloplagt guide

Det var rart med lidt fysisk aktivitet. Og det var ikke kun pagoder og templer vi kom forbi. Vi besøgte også et par landsbyer, hvor vi blev vist omkring og fik et indtryk af hvordan de boede og arbejdede med forskellige afgrøder og lokal produktion af fødevarer og håndværk.

Afslapning ved poolen, sent på aftenen

Afslapning ved poolen, sent på aftenen

Besøget i Bagan afsluttede vi med afslapning ved poolen og massage. Det var også rart.

Flot solnedgang over templerne i Bagan

Flot solnedgang over templerne i Bagan

Mandalay

Næste destination efter Yangon var Mandalay. Den første dag efter vi ankom, startede vi med et formiddagscruise til den lille landsbyen Mingun. Den er særligt kendt for tre ting: En stor ruin af et tempel der aldrig blev bygget helt færdig, verdens største ubeskadigede klokke og en kridhvid pagode. Dem fik vi naturligvis set, og undervejs blev vi mandsopdækket af de lokale der havde en bred vifte af tilbud.

Helt frisk kokosmælk

Helt frisk kokosmælk

De var påtrængende, men på en charmerende måde, så vi fik købt lidt af hvert, drukket kokosmælk og kørt i oksekærre. 

Vores lokale taxe - sjov men knap så bløde sæder

Vores lokale taxe – sjov men knap så bløde sæder

Sidstnævnte var nok det mindst behagelige at de mange transportformer vi har prøvet på turen. Heldigvis var turen kort, og vi kunne slappe af på sejlturen tilbage til Mandalay.

Efter sejlturen besøgte vi Sagain Hill som er kendt for at huse en myriade af klostre. Vores guide havde valgt at vi skulle besøge et fint lille nonnekloster hvor der ikke kommer så mange turister, og vi var så heldige at ramme det tidspunkt hvor nonnerne begiver sig af sted i en lang række for at indsamle mad i byen.

Nonnerne (novicerne) på vej ud for at hente ris hos lokalbefolkningen

Nonnerne (novicerne) på vej ud for at hente ris hos lokalbefolkningen

Efter at have besøgt endnu en pagode og et silkevæveri, sluttede vi eftermiddagen af med at beundre solnedgangen fra verdens længste teaktræsbro, U-Bein-broen.
Om aftenen gik hele gruppen til marionetteater. Øjensynlig meget kendt, og de var da også dygtige til det der med dukkerne, men det måtte alligevel skylles ned med et par Myanmar beer, som i øvrigt er ganske udmærket.
Dagen efter fik vi besøgt “verdens største bog” Kytteodaw Paya (et parkanlæg med 729 marmortavler med buddhistiske skrifter), et guldværksted, endnu en pagode og et kloster med nogle fine gamle teaktræsbygninger.
Så havde vi også fortjent en eftermiddag med afslapning ved poolen.

Ankomst til Yangon

Turen til Myanmar gik fint. Vi tog fra Nr. Dalby fredag kl. 11.00 og efter mellemlandinger i Helsinki og Bangkok landede vi lørdag formiddag kl. 10.30 i Yangon (Rangoon), lokal tid, som er 6 timer foran DK tid.
Efter at have chekket ind på hotellet var det tid til en gåtur i gaderne i Yangon, før vi om aftenen skulle møde den gruppe, vi skulle tilbringe turen med de næste to uger.
Vi var i alt 15 i gruppen og lad det være sagt med det samme: det var en fantastisk god og glad gruppe, vi var sammen med fra forskellige verdensdele.

IMG_0526

Vores guide gennem de to ugers rundrejse, Akayi.

Vores guide var en burmesisk kvinde, som også viste sig at være utrolig sød og sjov.
Søndagen startede med et “must see” besøg på Swedagon Pagoden, som er det største tempel i Myanmar. Landet er i det hele taget plastret til med templer i en grad, som er helt uforståelig. Og langt de fleste er helt gule, ikke på grund af maling, men fordi de er belagt med guld! Og i toppen af “Stubaen”, som er den høje, nærmest omvendte tragt, hænger der ædelsten i massevis. Sådan ærer man Budda og gør en god gerning, så man får en bedre sjæl med ind i det næste liv. Reinkarnation er en væsentlig del af deres tro i Myanmar.

Et lille udsnit a Swedagon Pagon, som i virkeligheden næsten er en lille by, helt i guld.

Et lille udsnit a Swedagon Pagon, som i virkeligheden næsten er en lille by, helt i guld.

Så var det tid til at sætte kursen mod “The Golden Rock”, som ligger på et bjerg, ca. 4 timers kørsel fra Yangon. Vi måtte gå det sidste stykke op, som var meget stejlt, før vi efter ca. 40 minutter nåede vores hotel. “The Golden Rock” er, sammen med Swedagon Pagoden, nogle af de steder, enhver buddist skal besøge mindst en gang i sit liv. Det bar besøget også præg af. Der var kun få turister i den store menneskeflok, der hele tiden gik til og fra klippen, der selvølgelig også var beklædt med guld.

The Golden Rock

The Golden Rock

Så har vi internet

Vi er nu nået frem til Ngapali Beach på vestkysten af Myanmar, som  næsten er et paradis på jord. Forud er gået to ugers rundrejse i landet, hvor vi stort set ikke har haft internet og derfor heller ikke mulighed for at opdatere denne side. Det vil vi råde bod på de kommende dage.

I dag har vi gået et par kilometer på stranden og nydt det lækre sand og det blå vand. Det var så dagens motion, så nu er der snart dømt strandstol og måske en tur i det ca. 30 grader varme vand.

IMG_1135

 

Lejerne flytter ind

Rygsækkene står pakket og klar, værdierne er lagt i bankboksen, og når vi i morgen overdrager nøglerne til lejerne der passer på huset mens vi er væk, så starter eventyret for alvor. Første etape går til Yangoon via Helsinki og Bangkok. En lang tur, men så er der endelig tid til at tage fat på rejselekturen og sætte os lidt mere ind i forholdene i Myanmar, som er første destination på rejsen. Det bliver så spændende!

/Lisbeth

Næsten rejseklar

Efter mange besøg i Friluftsland i juleferien, flyder Kaspers seng med solcreme, vandresokker og andet udstyr. I morgen er sidste arbejdsdag før ferien, og nu kan vi også sætte hak ved “oprette en rejseblog”. Ikke mindst takket være søde Anne Cathrine der har hjulpet os ind i WordPress’ forunderlige verden. Fredag letter vi fra Kastrup med kurs mod Myanmar. Ud på eventyr. Det bliver godt!